Projektnavn
EF Mølle Allé
Projektadresse

Mølle Allé 12-14
2500 Valby

Samlet areal
1.176 m²
Projektperiode
Bygherre
EF Mølle Allé
Vores ydelser
  • Projektering
  • Projektledelse
  • Tilsyn
Kontaktperson
Christian Jensen
+45 3178 4014
cj@sori.dk

EF Mølle Allé

Problemer med dårligt vandtryk skyldtes ulovlige installationer, tæringer og blandede rørmateriale. Derfor skræddersyede vi en række forslag, der omfattede udskiftning af brugsvandsledninger, nye vandmålere og relining af faldstammer.

Dårligt vandtryk skyldtes tæringer og ulovlige installationer

Ejendommen i Mølle Allé 12-14 havde store problemer med faldende vandtryk. Flere beboere oplyste, at de tit bliver skoldet, mens de bader, eller at vandtrykket stort set forsvinder. I samarbejde med SORI som rådgivende ingeniører, blev problemet undersøgt. Årsagen viste sig, at der var en række udfordringer med ejendommens vandrør, herunder tæringer, blandede rørmaterialer og ulovlige installationer.

SORI's løsningsforslag

For at kunne skræddersy en række løsningsforslag til ejendommen, foretog Ingeniørfirmaet SORI en grundig registrering af ejendommens installationer. Det kom der et løsningsforslag ud af, der omfattede:

  • udskiftning af alle brugsvandsledninger
  • montage af nye vandmålere
  • relining/coating af faldstammer og sideledninger

Ejerforeningen valgte at gå videre med løsningsforslaget fra SORI, og arbejdet blev udført i løbet af efteråret 2022. Resultatet var en forbedring af vandtrykket i ejendommen, samt en ejendom med nye, sikre og lovlige vandrør. Med relining/coating af faldstammer og sideledninger har installationen fået fornyet levetid på en økonomisk måde. Ejendommen i Valby har nu fået fremtidssikret deres installationer, hvilket har store fordele for både bygningen, driften og beboerne. Ejerforeningen var meget tilfreds med resultatet og har nu en boligejendom, der er klar til fremtidige udfordringer.